Babyer synger i vilden sky

Både barn og forældre nyder at være sammen til babysalmesang

16.08.2018

Der er så mange nybagte forældre der gerne vil gå til babysalmesang, at der nu starter endnu et hold op i Vamdrup kirke

- Vi begynder onsdag den 12. sept. kl. 9.15, og der er 5 ledige pladser tilbage på det ekstra hold (først-til-mølle), fortæller Karin Petersen, som også oplyser, at det er gratis at være med til babysalmesang. Vi mødes i alt 8 onsdage i efteråret.

Babysalmesang er lig med kvalitetstid sammen med din baby, mens du synger gode salmer/sange og leger. Det sker i en afslappet og rolig atmosfære i kirken. Om du kan synge er ikke så vigtigt. Dit barn elsker din lyd uanset hvordan den er.

Forløbet varer godt en halv time. Derefter drikker vi en kop kaffe/te og der er tid til hygge og snak.

Tilmelding til Karin på mail: Petersen13B@hotmail.com eller tlf. 4159 3437.

Læs mere om babysalmesang her

Del dette: