Du er her: 

Den nye messehagel indvies søndag d. 8.9.

Indvielse af ny messehagel

Kunstner Hanne Skyum har skabt den grønne messehagel

Bragt i Vamdrup Ugeblad september 2019 

Foto og tekst: Journalist Winnie Rundstrøm, Vamdrup Ugeblad.

Ved den kommende høstgudstjeneste i Vamdrup Kirke, kan kirkegængere se frem til indvielsen af en ny messehagel.

Klædestykket har været undervejs i flere måneder og nøje fulgt af messehagelsudvalget, heriblandt kirketjener Solveig Sloth og menighedsrådsmedlem Kathrine Føns Schultz.

 - Vi skulle først rejse midler til det, men vi var så heldige at modtage en donation en anonym giver, der dækkede udgiften, så det var meget flot og meget stort for os, fortæller Kathrine Føns Schultz.

Den nye messehagel har da også kostet 90.000 kr og er udført af væver Hanne Skyum, der er kendt for kirkelige symboler og udtryk i sin kunst. Messehagelen er vævet i gobilnteknik med tråde i hør og silke.      Den prydes af motiver som figen- og vinblade, og i samarbejde med udvalget, er valgt et kors på forsiden.

Kors og opstandelse.

- Det symbol betyder rigtig meget. Og med de gyldne farverfår vi opstandelsen med som det livgivende lys, korset også symboliserer, siger Solveig Sloth.

Netop denne messehagel bruges fra pinse til advent og igen fra nytår til og med Helligtrekonger og den erstatter den gamle, der er ca. 70 år gammel og temmelig slidt. Nu glæder udvalget sig til at vise den nye frem.

- Vi håber på en fuld kirke, og at alle tager godt imod den nye messehagel, siger Kathrine Føns Schultz.

Da sognets to præster er bortrejst på studieophold, bliver det stiftets vikarpræst, Michael Ravnholt Westh, der får æren af at indvie Vamdrup Kirkes nye messehagel ved høstgudstjenesten. Den finder sted søndag d. 8. september kl 10.30 , og efter gudstjenesten bydes på frokost, hvor kunstneren bage messehagelen, Hanne Skyum, vil fortælle om sit arbejde med den. 

 

 

 

 

Del dette: