Menighedsrådets ansvar
Ansvar
- Menighedsrådet repræsenterer folkekirkens medlemmer i sognet, og har det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar i sognet. Menighedsrådet har ansvar for sognet, kirke, kirkegård, kirkehus og præstebolig.
- Menighedsrådet er også arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, bortset fra præsterne.
- Rådet har det overordnede ansvar for det kirkelige liv. Dets opgave er at skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet.
Menighedsrådets medlemmer
- Menighedsrådet vælges for fire år ad gangen. Menighedsrådet ved Vamdrup kirke består af 10 medlemmer samt sognets to præster.
- Rådet vælges af sognets folkekirkemedlemmer, der altså har direkte indflydelse på ledelsen af sognet.
- Du er altid velkommen til at kontakte medlemmer i menighedsrådet.
Se i rubrikken til højre hvornår menighedsrådet holder møder.