Navneændring

Hvis du ønsker at ændre navn, skal du logge ind på borger.dk med Nem-ID. Klik på fanen Familie og Børn.

Kordegnen kan hjælpe med tvivlsspørgsmål vedrørende navneloven, og på familiestyrelsen kan du læse mere om godkendte navne.

Der skal betales gebyr ved visse ansøgninger om navneændring. Ved ansøgning om navneændring skal du indbetale et gebyr på kr. 500, jf. navnelovens §25a. Gebyret skal være indbetalt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om navneændring. Gebyret betales via borger.dk

Der betales ikke gebyr ved ansøgning om navneændring, der sker i forbindelse med vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3 mdr. efter vielsen. Der betales heller ikke gebyr ved ansøgning om navneændring for børn under 18 år, når det er på grund af forældrenes navneændring. Hvis hele husstanden ønsker navneændring, skal der kun betales et gebyr.