Alle kan være frivillige - og små og store opgaver er lige meget værd !

Kan du spille på et instrument, vil du gerne dække bord, når der skal holdes foredrag, hygges eller festes  eller er du god til at tale med ældre ?

Har du lyst til at læse en tekst under gudstjenesten, har du lyst til at arbejde med børn eller er du god til praktiske opgaver ?

Så har vi helt sikkert en opgave til dig. Du kan være frivillig til ad hoc opgaver eller til faste aktiviteter.

Og er du ung, der skal videre med en uddannelse, får du en udtalelse til dit CV. Eller også oplever du bare en livsglæde og fællesskab, når vi hjælper hinanden til gavn for andre.


Vi har lavet en lille video med eksempler på, hvad frivillige laver i kirken.:-) Videoen er lavet af én af de frivillige, Anne Vingborg Hørlyck. Du kan se videoen her

Se også interviews med 7 frivillige medarbejdere ved Vamdrup kirke 

Kontakt én af vores kirke- og kulturmedarbejdere, Mette Krogh Bjelskou og Jytte Schmidt - eller én af kirkens præster, tlf. 7558 3668 / 2426 3643 eller tlf. 7559 4295.

Læs mere om at være frivillig ved Vamdrup kirke