Koncert i Vamdrup kirke

01.02.2017

Der bliver god stemning og masser af musiske vibrationer, når ungt gymnasiekor giver koncert i Vamdrup kirke.

Torsdag aften den 9. februar giver 50 unge sangere fra Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing koncert i Vamdrup kirke. Koret ledes af den erfarne musiklærer og dirigent Merete Steffensen og akkompagneres af et super korband.

- Når gymnasiets Store Kor fylder kirken med sang og musik, giver alle korsangere den max gas og skaber glæde selv på de bagerste rækker. Der er garanti for en intim feel-good stemning og masser af gode musiske vibrationer, fortæller det vestjyske gymnasiekor.

Det Kristne Gymnasium (KG) giver plads til et frugtbart musikliv. Sang og musik fylder meget i hverdagen, og de 170 elever på gymnasiet har mange forskellige musiktilbud at vælge imellem. Elever kommer langvejsfra på grund af musikmiljøet og fordi det faglige niveau er helt i top.

Der er fri entré til koncerten som begynder kl. 19.30.

Del dette: