Hvad stiller man op, når man møder Jesus?

Charlotte Rørth fortæller torsdag den 14. januar i Vamdrup kirke om hendes møde med Jesus i en kirke i Spanien

La Sacra Capilla del Salvador, kirken i Ubeda i Spanien, hvor Charlotte Rørth mødte Jesus

21.10.2015

Torsdag aften den 14. januar kommer Charlotte Rørth til Vamdrup for at fortælle om hendes møde med Jesus, og hvad det har betydet for hendes liv

Journalisten Charlotte Rørth var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien.  

Oplevelsen var et mentalt og fysisk lynnedslag i hendes verden, der gjorde det umuligt for hende at fortsætte, som om intet var sket - og som tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse.

Torsdag den 14. januar kl. 19-21.30 kommer Charlotte Rørth til Vamdrup for at fortælle om hendes møde med Jesus, og hvad det har betydet for hendes liv. Foredraget, der er offentligt, er i VAMDRUP KIRKE og koster incl. kaffe: kr. 50,-. Der er mulighed for at stille spørgsmål til Charlotte Rørth efter foredraget.

I bogen 'Jeg mødte Jesus' fortæller hun, hvordan hun opsøgte forskere i epilepsi og psykiatri, præster og spirituelle vejledere for at finde viden om og afklaring og forståelse af, hvad der skete med hende. Den er en personlig, eksistentiel beretning om tro og om tabu i et Danmark, hvor religiøse oplevelser og erfaringer er noget af det allermest private - noget man holder for sig selv, hvis man vil undgå at blive betragtet som enten uligevægtig eller småskør.

Charlotte Rørth (f. 1962) er journalist på Nordjyske, hvor hun skriver om kultur, køn, samfundstendenser og tro. Jeg mødte Jesus er hendes debut som forfatter. Den røg straks til tops på bestsellerlisterne , er udgivet i Norge juni 20 15 og er på vej til udgivelse i flere lande.

Arr.
Vamdrup og Hjarup menighedsråd
Voksencaféen
Y's Mens Klubben
Mennesker og Meninger

Læs interview med Charlotte Rørth

Del dette: