Spændende job med masser af mening

Disse skøre men herlige unger mangler ledere - er det dig?

Som ny leder i 'Hajen' behøver du ikke nødvendigvis at se ligesså intelligent ud som de to 'gamle' ledere... ;-)

'Hajen' fejrer 10-års fødselsdagsfest med lagkage og hele molevitten

04.06.2015

Er det dig, der skal være den nye leder for en flok skøre men herlige juniorer ved Vamdrup kirke?

"Hajen" er Vamdrup kirkes juniorklub for drenge og piger fra 3. - 6. klasse. I Hajen sker der en masse sjove og spændende aktiviteter: Vi tager på cykelture, bowler, laver bål og bager snobrød, hører Bibelhistorie, overnatter og meget, meget mere.

- Du behøver ikke være skør for at være med - men det hjælper ;-)

Solveig Lynggaard og Birtemarie Sørensen har været frivillige ledere i Hajen. Solveig og Birtemarie stopper nu efter 12 gode år som ledere i Hajen. Derfor søger Vamdrup kirke to nye (gerne flere) frivillige ledere, som har lyst til at lave en kirkelig juniorklub med en flok dejlige og skøre unger fra 3. - 6. klasse.

Kontakt Solveig Lynggaard eller Birtemarie Sørensen for at høre mere om et spændende og frivilligt job ved Vamdrup kirke med masser af mening og indhold. Solveig træffes på tlf. 6178 2654. Birtemarie på tlf. 7558 2520 -
eller kontakt kirke- og kulturmedarbejder Solveig Sørensen, tlf. 3035 1189, hvis du vil høre mere om at være frivillig ved Vamdrup kirke

Vamdrup kirke indhenter børneattest ved både ansatte og frivillige medarbejdere.

Del dette: