Støt med Mobilepay og Swipp

29.12.2014

Mange har i dag ikke længere kontanter på lommen og kan derfor ikke give en gave, når de er i kirke.

Mange har i dag ikke længere kontanter på lommen og kan derfor ikke være med og give en gave, når de fx er i kirke og der bliver samlet ind til kirkens indsamlingsprojekter. Håndteringen af kontanter er desuden blevet mere besværlig, da ingen af bankerne i Vamdrup længere tager imod kontanter.

Derfor har Vamdrup kirke nu fået både Mobilepay og Swipp - de to nuværende betalingsløsninger via mobil. Første gang vi benyttede Mobilepay og Swipp var ved gudstjenesterne juleaften, hvor flere af kirkegængerne benyttede Mobilepay til at støtte TUBA. Ud af i alt 4.474 kr. blev 1.280 indsamlet via Mobilepay.

Ud over indsamlinger til kirkens projekter, kan både Mobilepay og Swipp benyttes, når man fx skal betale for spisning ved en børnekirke, en kirkefrokost og lignende. Det er også muligt at betale fakturaer mm., blot beløbet ikke er over 1.500 kr.

Telefonnummeret du skal sende til, hvis du har enten Mobilepay eller Swipp på din telefon er:

6054 6580

Det er stadig muligt at støtte med kontanter i kirkens indsamlingsbøsser og med en Netbank overførsel og opnå skattefradrag. Se hvordan her

Del dette: