Sognedag bliver til Kirkefestival

Lis Bjerring Andersen får overrakt et gavekort på 500 kr. af Karin Hørlyck og Lone Tegllund fra Vamdrup Kirke Liv

23.10.2014

Sognedagen ved Vamdrup kirke får nyt navn og holder flyttedag

Sognedagen i september måned lød startskuddet til en konkurrence om at finde et nyt og bedre navn til den kendte og velbesøgte dag ved Vamdrup kirke. Vamdrup Kirke Liv, som står bag og arrangerer Sognedagen, modtog mere end 50 gode og fantasifulde forslag til nyt navn. Valget faldt på:

Kirkefestival

Forslaget til det nye navn kom fra Lis Bjerring Andersen, Bastrup. Hun fik derfor overrakt præmien, et gavekort på 500 kr. til Vamdrups butikker. Vamdrup Kirke Liv ønsker Lis et stort tillykke og takker for de mange forslag til et nyt navn.

- Vi oplevede, at en del nye folk ikke helt var klar over, hvad Sognedag er for noget. Med det nye navn Kirkefestival, siger vi tydeligere, hvad det er der foregår ved kirken denne dag, forklarer Karin Hørlyck, som er koordinator for Kirkefestivalen og tilføjer, at forhåbentlig vil det nye navn også være i stand til at trække flere besøgende til.

Ud over et nyt navn, så holder Sognedagen også flyttedag. Dagen har i en årrække ligget den første søndag i september. Næste år kommer Kirkefestivalen ved Vamdrup kirke (det, der tidligere hed Sognedag) til at ligge i foråret, søndag den 14. juni!

Husk at notere det i din kalender ;-)

Del dette: