Tinkors og gravlys

Hvad var det bedste ved at være til temaaften i Vamdrup kirke? Det var at støbe tinkors i garagen, svarede nogle af konfirmanderne. En anden synes det var fint at være sammen med alle de andre konfirmander fra både 8.a, 8.b og 8.c fra Vamdrup Skole. Og det var både sjove og spændende aktiviteter. 

Fredag var 70 konfirmander samlet til Alle Helgen temaaften i Vamdrup kirke. Konfirmanderne var på 'løb' på kirkegården og deltog i forskellige aktiviteter der handlede om, hvad der sker, når vi dør. 

Konfirmanderne støbte hver et kors af tin, som de kan bære i en halskæde, de dekorerede gravlys, så film og talte sammen om at miste og lærte gode salmer ved orglet.

Til slut tændte og satte konfirmander gravlysene ude i gården - i en form som dannede et kors. Derefter var der sang og andagt i kirken.

Stor tak til konfirmander og alle frivillige der hjalp i køkken og med at støbe tinkors :-)