Børnekirke og dåbsjubilæum

Alle børn, der er blevet døbt i Vamdrup kirke i 2010 - altså for ca. 5 år siden, var inviteret til 5-års dåbsjubilæum i Vamdrup kirke den 2. juni.

Målgruppen for Børnekirken var de 5-årige børn og deres familier. Det handlede om dåb og hvad det betyder at være døbt. Dåben kan sammenlignes med en fødselsdags- eller julegave. Hvis gaven ikke bliver åbnet, gavner den ikke noget. Pakker jeg i stedet gaven ud, får jeg glæde af gaven. Dåben er Guds ubetingede erklæring af kærlighed til mig!

Børnene hjalp med at pakke gaven ud - et stort rødt hjerte med arme. Og så gav vi hinanden et stort knus - sådan som Gud gør det ved os i dåben.

Da vi havde hørt om dåben, sunget et par sange og bedt Fadervor, hyggede og legede vi videre og spiste pizza i kirkehuset.