Dåb

Dåben er det ritual, der markerer, at du bliver optaget i den kristne menighed. Ved barnedåb siger en voksen på vegne af barnet ja tak til den kristne tro.

Ved dåben bliver barnet velsignet og får løftet om, at Gud altid vil følge det med sin kærlighed. Dåben er en festdag for dåbsbarnet, familien og hele menigheden, som får et nyt medlem.

Du kan få dit barn døbt i Vamdrup Kirke, hvis du bor i sognet eller på anden måde har tilknytning til kirken. Dåben sker ved en gudstjeneste på søndage normalt kl. 9.00 eller kl. 10.30. Tjek kalenderen for hvornår der er gudstjeneste i Vamdrup kirke.

Når du har valgt en dag, hvor du gerne vil have dit barn døbt, kontakter du kirkens kordegn Lis Andersen, tlf. 7558 1085 og aftaler tidspunktet. Normalt kan højst tre børn blive døbt samme søndag.

Dåbsforberedelse
En gang om måneden inviterer kirkens præster forældre som skal have deres barn døbt til dåbsforberedelse i Kirkehuset, Vestergade 55. Her taler vi om, hvad det vil sige at blive døbt, gennemgår forløbet for en gudstjeneste med dåb og synger nogle af de dåbssalmer, vi bruger ved gudstjenesterne. Det er en hverdag fra kl. 10-11. I skal komme til dåbsforberedelse på én af de datoer, der ligger før dåben af jeres barn. Og I skal medbringe navn og adresse på de faddere (2-5 personer), I har valgt. 

Du kan gratis blive medlem af Snapperklubben og få gode ideer til at lave en rigtig god dåbsdag for dine børn.

Se 7 tip til at være en god fadder

Ved dåb af større børn samt af voksne, aftales tidspunkt for dåb direkte med én af præsterne. Inden dåben mødes præsten med den, der skal døbes samt evt. forældre - for at informere om dåben og evt. undervisning i den kristne tro.

KIRKEKONTORET
Kordegn Lis B. Andersen
Vestergade 53 B
tlf.: 75 58 10 85
Mail: Lis B. Andersen

Åbningstider
Tirsdag - fredag kl. 10 - 12
torsdag desuden kl. 15 - 17
Mandag lukket

KIRKEGÅRDSKONTORET
Kirkegårdsleder Jytte Kristensen
Vestergade 55
tlf. 75 58 35 04
Mail: Jytte Kristensen

Åbningstider
Tirsdag - fredag kl. 9 - 10
torsdag desuden kl. 16 - 17
Mandag lukket