Begravelse/bisættelse

Ved en begravelse eller bisættelse i Vamdrup Kirke får du mulighed for at tage afsked med den døde og får forkyndt det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Begravelsesritualet minder os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt; at Gud er med os i livet, i døden og i livet efter døden. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”.

De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv - død - liv. En begravelse slutter med at kisten sænkes i jorden på kirkegården. En bisættelse slutter med at kisten køres til krematoriet i Kolding. Nogle dage senere kommer urnen tilbage og kan blive sat ned på gravstedet.

Ved et dødsfald melder sig naturligt mange spørgsmål. I de fleste tilfælde henvender de pårørende sig til en bedemand, som hjælper med de praktiske ting, fx at udfylde en dødsanmeldelse. Har du ikke allerede kontaktet én af præsterne eller kordegn Lis Andersen, hjælper bedemanden også med dette.

De nærmeste pårørende aftaler et tidspunkt med præsten, hvor vi mødes og forbereder bisættelsen/begravelsen, taler om den afdøde og vælger salmer. Hjemmesiden Den Danske Salmebog Online er et godt redskab, som man kan benytte før samtalen. Her kan man også lytte til salmernes melodier.

Et dødsfald skal anmeldes senest to dage efter dødsfaldet til bedemanden eller kordegn Lis Andersen.

KIRKEKONTORET
Kordegn Lis B. Andersen
Vestergade 53 B
tlf.: 75 58 10 85
Mail: Lis B. Andersen

Åbningstider
Tirsdag - fredag kl. 10 - 12
torsdag desuden kl. 15 - 17
Mandag lukket

KIRKEGÅRDSKONTORET
Kirkegårdsleder Jytte Kristensen
Vestergade 55
tlf. 75 58 35 04
Mail: Jytte Kristensen

Åbningstider
Tirsdag - fredag kl. 9 - 10
torsdag desuden kl. 16 - 17
Mandag lukket