Kirkepartnerskab

Vamdrup kirke har indgået et kirkepartnerskab med Kirkens Korshær. Det er et nyt koncept, som træder i stedet for kirkens årlige indsamlingsprojekt, hvor Vamdrup kirke samler ind og støtter et bestemt projekt.

Vamdrup kirke har indgået kirkepartnerskab med den folkekirkelige hjælpeorganisation Kirkens Korshær, som hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark - særligt mennesker med et liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. 

Et kirkepartnerskab indebærer at Vamdrup kirke gennem indsamlinger i kirken støtter Kirkens Korshærs arbejde for de mest udsatte mennesker i vores samfund. Til gengæld hjælper Kirkens Korshær Vamdrup kirke med at få socialt arbejde og diakoni på dagsordenen, bl.a. gennem støtte og vejledning, besøg hos konfirmander, sogneaftner og mulighed for at kirkens ansatte og frivillige henter inspiration gennem konferencer og inspirationsdage. 

Konkret sker kirkepartnerskabet med den lokale afdeling af Kirkens Korshær i Fredericia, som driver en varmestue og andet opsøgende arbejde. 

Der bliver samlet ind til Kirkens Korshær i Vamdrup kirke ca. én gang om måneden.

Vi har haft kirkepartnerskab med Kirkens Korshær siden 2016 og har siden sept. 2016 ialt indsamlet ? kr. Næste indsamling i kirken bliver ved høstgudstjenesten søndag den 17. sept. kl. 14.00. Du kan til enhver tid støtte projektet ved at sende din gave via Mobilepay, tlf. 6054 6580 eller via en bankoverførsel til Reg. nr.: 3420 kontonr.: 3205382011. Se mere om fradrag for gaven nedenfor.

Støt med skattefradrag
Har du ikke fået penge med i kirke, kan du også støtte ved at overføre din gave direkte til Kirkens Korshær på Reg. nr.: 3420 kontonr.:3205382011 og mærke gaven 'Vamdrup kirke'. Oplys samtidig dit CPR nr. og få skattefradrag! 

Mobilepay
Har du Mobilepay kan du også støtte ved at sende din gave til tlf. 6054 6580

Læs mere om Kirkens Korshær i Fredericia og Kirkens Korshærs varmestue.